Er du vores nye Showroom Assistent?

Vi søger en deltids Showroom Assistent til vores showroom i Istedgade, København.

Er du designinteresseret og har lyst til at sælge arkitekttegnede sofaer og andre møbler, samt servicere alle former for kundehenvendelser fra vores showroom i Istedgade? 

- Så er du måske den, vi leder efter.

Som Showroom Assistent er din vigtigste opgave at yde en god service over for vores kunder både telefonisk og på mail samt på bedst mulig vis tage imod og vejlede de kunder, der besøger vores showroom om lørdagen.

Desuden er det vigtigt, at du er villig til at tage ansvar og ejerskab i butikken, være løsningsorienteret og prioritere samt overholde eventuelle deadlines, således vi kan levere den bedst mulige service til vores kunder.

Du vil komme til at bemande vores showroom hver lørdag fra kl 11-16. Det er kun et plus, hvis du kan være fleksibel i spidsbelastningsperioder o. lign. 

Dato for tiltrædelse og løn: efter aftale. 

OBS: Vi afholder løbende samtaler, så kontakt os gerne hurtigst muligt.

 

Ansøgning og CV sendes til Nicholas på mail@formela.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive til ovenstående mail.

 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!