Er du vores nye Showroom Manager?

Vi søger en Showroom Manager til vores showroom i Istedgade, København.

Er du designinteresseret og har lyst til at sælge arkitekttegnede sofaer og andre møbler, samt servicere alle former for kundehenvendelser fra vores showroom i Istedgade? 

- Så er du måske den, vi leder efter.

Som Showroom Manager vil du få det overordnede ansvar for driften af vores showroom og de daglige kundehenvendelser, både telefonisk og på mail samt tage imod de kunder, der besøger vores showroom. 

Desuden er det vigtigt, at du er villig til at tage ansvar og ejerskab i butikken, være løsningsorienteret og prioritere samt overholde eventuelle deadlines, således vi kan levere den bedst mulige service til vores kunder.

Vi forestiller os, at du har en arbejdsuge fra mandag til fredag fra kl. 11-18, men er fleksibel i spidsbelastningsperioder o. lign. 

Dato for tiltrædelse og løn: efter aftale. 

OBS: Vi afholder løbende samtaler, så kontakt os gerne hurtigst muligt.

 

Ansøgning og CV sendes til Nicholas på mail@formela.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at skrive til ovenstående mail.

 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!

 

Du kan også læse om stillingen som Showroom Assistent her.